Kronik om idræt og klimakamp i Politiken [fr]

François Zimeray er Frankrigs ambassadør i Danmark

Jesper Theilgaard er meteorolog, tidligere DR-vejr og nu indehaver af klimaformidling.dk 

Morten Mølholm Hansen er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund

Alle tre skribenter holder oplæg på konferencen ’DIF18 – Hvordan spiller idrætten sammen med FN’s verdensmål’ den 4. maj i Idrættens Hus.

Idrætten skal også kæmpe klimakampen

JPEG

Et skybrud af nærmest eksplosiv karakter ændrede sidste år en af årets største idrætsbegivenheder på dansk jord Copenhagen Half Marathon til et vandkaos uden sidestykke. Tre personer blev såret efter lynnedslag, elektriciteten i målområdet røg, og presset fra vandmængderne flere steder på ruten i indre København var så massivt, at arrangørerne måtte aflyse løbet af sikkerhedsmæssige årsager.


 Nu skal man passe på med at sige, at det voldsomme skybrud, der ramte indre København og Copenhagen Half Marathon, ene og alene skyldtes klimaforandringer. Men sikkert er det, at Danmark i disse år rammes af flere ekstreme vejrsituationer. Højere temperaturer giver større fordampning og dermed mere vanddamp i atmosfæren. Dannelsen af de mange vanddråber frigiver ustyrlige mængder energi, som gør skyerne mere aktive og intense, så nedbøren blive voldsom over et relativt lille areal. Og så har vi balladen som ved Copenhagen Half Marathon og flere andre idrætsbegivenheder, der har kæmpet med ekstremt vejr.


 Sikkert er det også, at der generelt kommer mere og mere vand over Danmark i disse år. Danmark får årligt mere end 100 mm mere nedbør sammenlignet med for 100 år siden og 75 mm mere siden 1970. 
 Regnmængderne skaber problemer mange steder - også inden for idrættens verden, hvor flere og flere danske idrætsforeninger og lokalsamfund lige nu kæmper hårdt for at komme i gang med forårssæsonen på grund af fodboldgræsplæner, der bukker under for store vandmængder, petanqueanlæg, som ikke har kunnet få dræningen af vand til at fungere, mountainbikespor, der flyder over med mudder og ikke mindst oversvømmede golfbaner.
Eksempelvis har Danmarks Golfunion her i foråret meldt om historisk store udfordringer med lukkede golfbaner som følge af vand, vand og mere vand. 

De klimatiske udfordringer ser ikke ud til at stoppe, og idrættens vejrudsigt er med andre ord dyster. Derfor er klimatilpasninger og bæredygtige løsninger på idrætsområdet nødvendige af tre åbenlyse årsager:
 For det første hænger idræt og bæredygtighed uløseligt sammen, fordi idræt repræsenteret såvel lokalt som internationalt ved udøvere, foreninger, forbund og de store idrætsorganisationer naturligvis har pligt til at passe på vores fælles natur på lige vilkår med alle andre. Det er ikke uden omkostninger for naturen, hvis arrangørerne af sportsevents ikke er på forkant med bæredygtige løsninger som f.eks. ved et OL, ved planlægning af golf- eller motorbaner, eller når der sendes tusindvis af mennesker ud i skovene for at løbe motionsløb.”
Det ansvar skal idrætten være bevist.


 For det andet hænger idræt og bæredygtighed sammen af den simple årsag, at idræt er ualmindeligt sundt og godt for den enkelte borger. Derfor arbejder store idrætsorganisationer som Danmarks Idrætsforbund – blandt andet via visionen ’bevæg dig for livet’ - konstant for, at flest mulige borgere dyrker sport og motion, og ikke mindst at de rent faktisk har mulig for at dyrke den idræt, de har lyst til. Flere og flere danskere ønsker eksempelvis at dyrke sport og motion i det fri, og naturen er lige nu det primære sted, hvor voksne dyrker deres idræt, og tallet er stigende. I 2011 var andelen af voksne danskere, der dyrkede idræt i naturen 37 procent. I 2016 var tallet steget til 44 procent i 2016. Det viser rapporten ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’ udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut. Også DIF’s egne medlemstal fra idrætsforeningerne dokumenterer danskernes stigende passion for udendørsidrætter. De helt friske medlemstal viser således fremgang for idrætsgrene som kajak, orienteringsløb, vandski og cykling. Udviklingen er enormt positiv set med idræts- og sundhedsbriller – ja i virkeligheden på utroligt mange parametre, men samtidig åbner udviklingen også op for en åbenlys udfordring. Har danskerne de rette muligheder for at dyrke idræt udenfor i skovene, på havet og på fodboldbanerne? Hvordan sikrer stat, kommuner, idrætsorganisationer, forbund og foreninger, at danskernes ønske om mere idræt i det fri ikke bremses af klimatiske udfordringer som vand på fodboldbanen og mudder i mountainbikesporet?


 Endelig hænger idræt og bæredygtighed sammen, fordi idrættens rolle i samfundet er markant og af sådan en karakter, at gode idéer og bud på bæredygtige løsninger rent faktisk kan få den nødvendige bevågenhed og gennemslagskraft, der skal til for, at bæredygtige løsninger skabt af idrætten kan danne inspiration i andre sektorer. De Olympiske Lege, som skal afvikles i Paris 2024, er et godt eksempel herpå. En af hovedgrundene til, at netop Paris vandt buddet om legene i 2024, var ambitionen om at afvikle det mest bæredygtige OL til dato. Listen over bæredygtige tiltag i forhold til Paris-legene, som vi for øvrigt vender tilbage til senere i denne kronik, er massiv, og hele verden vil med garanti kunne hente inspiration i den grønne bølge, der kommer til at udspille sig ved OL i Paris 2024. 

I dag på idrætskonferencen DIF18 i Idrættens Hus i Brøndby stilles der skarpt på dansk og international idræts rolle og ansvar i forhold til FN’s ambitiøse verdensmål. FN’s verdensmål blev vedtaget i 2015 af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York. Det er en hidtil uset ambitiøs udviklingsplan, som sætter kursen mod en mere bæredygtig udvikling lokalt og globalt via 17 konkrete mål og 169 delmål. Umiddelbart rimer FN’s verdensmål måske ikke øjeblikkeligt på idræt. Og indrømmet: Der er et stykke vej fra mangel på rent drikkevand i ekstremt udfordrede områder i verden til oversvømmede golfbaner i Sæby.


 Men dykker man ned i de enkelte verdensmål handler de i bund og grund om at gøre verden til et bedre sted, og her har idrætten i den grad en rolle.
Hvordan kan idrætten så møde klimaudfordringerne i forskellige sammenhænge? I Danmarks Idrætsforbund har vi flere bud, og langt hen ad vejen rimer svarene på samarbejdsaftaler med en lang række forskellige aktører i ind- og udland.


 Ser vi helt lokalt med danske briller, mener DIF, at der specielt skal arbejdes med idrætten i planmæssig forstand.


 DIF arbejder lige nu med at få alle kommuner til at udarbejde en facilitetsstrategi. I forbindelse med dette arbejde opfordrer DIF kommunerne til at udnytte mulighederne for at tænke i bæredygtige løsninger. Et af buddene går på at tænke afledningen af regn- og overfladevand sammen med ekstra idrætsfaciliteter og åbne kanaler på udearealer. For eksempel kan anlæg designet til at opsamle vand fra en eventuel monsterregn bruges som en streetbasket-bane eller til skateboard- og rullesportsaktiviteter i dagligdagen. Der findes flere andre gode eksempler på sådanne løsninger i de såkaldte VANDPLUS-projekter, som er et partnerskab mellem Lokale- og Anlægsfonden, Realdania og Naturstyrelsen. Dobbeltanvendelsen er således nøgleordet i forhold til at tænke klimatilpasning sammen med udvikling af vores byer – og dermed også i forhold til udviklingen af idrætsfaciliteter.
Som tidligere nævnt har idrætten isoleret set også et ansvar for at tænke i grønne løsninger. Dette implementeres i DIF-regi via en certificeringsordning ’Grønt forbund’ for specialforbund, der ønsker at gøre noget særligt ud af bæredygtighedsdagsordenen. I 2018 er tallet af grønne forbund steget til over det dobbelte, siden vi startede i 2010 med ni forbund, hvilket understreger, at den grønne agenda er vigtig i i dansk idræt i bred forstand.

Idrætten har også et ansvar, når flere og flere danskere vælter ud i naturen for at motionere. Samspillet mellem natur og udøver skal fungere. Alle udøvere skal vide, hvordan de skal færdes uden at skade naturen, og der samarbejdes med udendørsidrætterne om blandt andet adfærdskodeks og oplysningskampagner. Ud over formidling arbejder idrætten også med, hvordan aktiviteterne kan indrettes og tilrettelægges på en natur- og miljøvenlig måde. Det handler for eksempel om at tilrettelægge orienteringsløb, så man undgår at gennemløbe sårbare områder eller at befæste stier til mountainbike, så skovjorden og de tilknyttede økosystemer ikke tager skade af færdslen. 
 Idrættens frivillige samarbejder mange steder med skovens ansatte om at bidrage til en bæredygtig drift. Det er DIF’s klare antagelse, at borgere, der færdes i naturen – for eksempel i forbindelse med idræt – holder af naturen og derfor ønsker at bidrage til bevarelse af skovene. 
 Med hensyn til affald kan vi stille os selv spørgsmålet: Hvordan kan idrætten optimere håndteringen af eget affald? Dette gælder såvel kemikalieaffald, som plastik-, metal-, papir-, flaske- og restaffald. Kemikalieaffald er først og fremmest knyttet til de idrætter, der direkte anvender kemikalier for eksempel pesticider (til græsbaner), biocider (i bundmaling til både) og benzin og olie i motoridrætter og visse luftidrætter. Her arbejder DIF sammen med de pågældende specialforbund og myndigheder om regler, vejledninger, kodeks og miljøhåndbøger for indkøb, håndtering/drift og bortskaffelse. Hvad angår plastik-, metal-, papir-, flaske- og restaffald vedrører det alle specialforbund i forbindelse med de daglige aktiviteter og ved events. De forbund, der er certificerede som grønne arbejder typisk systematisk med affaldssortering, og DIF støtter de forbund, der vælger kartonemballeret postevand frem for plastikemballeret kildevand.
Så jo der sker meget i forhold til idræt og bæredygtig udvikling i vores egen hjemlige andedam, og det skal der også, fordi vil spille ind på den her dagsorden. Og vi vil helst være i front i kampen for at passe på vores fælles klode for at sikre, at fremtidige generationer også kan dyrke deres idræt i en forhåbentligt frisk natur. 
 Men vi kan stadig forbedre os på rigtig mange parametre – blandt ved at hente inspiration i bæredygtige løsninger fra andre steder i verden. De Olympiske Lege i Paris 2024 er et lysende eksempel på en god inspirationskilde. I Paris 2024 kommer det nemlig ikke kun til at handle om medaljer, folkefest og store idrætsoplevelser. OL i Paris 2024 bliver i høj grad også en giga event med bæredygtigheden i højsædet. 


Overordnet går Paris efter, at blive det mest bæredygtige OL i historien. Og med meget ambitiøse målsætninger som afsæt, ser denne målsætning allerede nu ud til at blive indfriet. 
 Arrangørerne i Paris 2024 vil eksempelvis:
1) Reducere CO2-forbruget under legene med 55 procent sammenlignet med OL London 2012 og OL Rio 2016
2) Samarbejde strategisk med Verdensnaturfonden om at begrænse udledningen af drivhusgasser I alt er 1500 mennesker via den franske stat, lokale myndigheder, NGO’er og firmaer, involveret i implementeringen strategien for bæredygtighed 
3) Præsentere idrætskonkurrencerne på allerede eksisterende anlæg. 95 procent af de olympiske konkurrencesteder er allerede bygget, og alle idrætsfaciliteter vil blive underlagt højeste standarder af energi-, sundheds- og miljømæssige krav og bidrag til biodiversitet. Den eneste bygning, der er bygget specifikt til legene er et svømmestadion i nærheden af det franske nationalstadion, og dette svømmestadion vil forblive permanent efter OL. 
4) Reducere transporten for atleter og tilskuere. 85 procent af atleterne vil modsat eksempelvis Rio 2016 være indenfor 30 minutter af deres konkurrencesteder. Derudover vil tilskuere, atleter, medier mm blive transporteret rundt i Paris med så ren transport som muligt med stor vægt på ’nuludlednings-køretøjer. 
5) Spare voldsomt på energien. 100 procent af den energi, der bruges vil OL i Paris, vil være grøn energi. Ingen supplerende energikilde vil være nødvendig. 
6) Reducere mængden af kød til de mange måltider, der skal serveres under OL, drastisk. 25 procent af alle måltider skal være vegetariske måltider, og der prioriteres kvalitetsmærkning og lokale fødevarer med det formål at reducere afstanden fra gård til gaffel.
7) Reducere mængderne af skrald. Målsætningen er ’nul spild’. 100 procent af bioaffaldet i Paris genvindes i kompostering. 


Ovenstående målsætning fra OL-arrangørerne i Paris er ekstrem ambitiøs, men det er også ambitiøse løsninger, der skal til, hvis idrætten for alvor skal spille en rolle i forhold til bæredygtighed.


 At OL i 2024 bliver et OL i bæredygtighedens tegn viser, at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) er klar til at tage et væsentligt ansvar på området. Netop IOC er en spiller i den globale verden, som har magten, midlerne og ikke mindst mediebevågenheden til at kunne tage nogle meget store ryk i klimakampen. Men IOC’s rolle afhænger naturligvis af, at alle såvel lokalt som internationalt, er med på nødvendigheden af at arbejde for idrættens bæredygtighed.


 Brugbare løsninger på klimaområdet kræver overblik, kreativitet og samarbejdsaftaler, der måske på papiret ser utraditionelle ud. Men det brede samarbejde mellem nationale og internationale idrætsorganisationer, andre organisationer, foreninger, klimaeksperter og myndigheder om at sikre, at idrætten er i harmoni med naturen, er og bliver en nødvendighed. Og fungerer samarbejdsfladerne kan vi nå rigtig langt. 
Eller som Nelson Mandela sagde tilbage i 1995 ved verdensmesterskaberne i rugby i Sydafrika: 
"Sport has the power to change the world. It has the power to inspire".

Det citat holder stadig vand.

Dernière modification : 08/05/2018

til top