Ingeniørskoler

De første ingeniørskoler blev oprettet i 1700-tallet: Ecole des Ponts et Chaussées i 1747, Ecole des Mines i 1783 og Ecole Polytechnique i 1792. Målet var at skabe en modvægt til den mere almene undervisning på de franske universiteter. I dag er der 77.000 studerende på de cirka 300 franske ingeniørskoler.

Uddannelsen foregår på et meget højt niveau og kan enten være en generel ingeniøruddannelse eller højt specialiseret. Studiet er ofte praktisk orienteret og indeholder praktikophold på virksomheder eller laboratorier, ofte i udlandet.

Historisk set har de forskellige elite-ingeniørskoler været meget forskellige. De blev oprettet for at levere specialister, som kunne løse særlige opgaver inden for områder som minedrift, vej- og brobyggeri, skibskonstruktion, osv. Men i dag har det ikke den store betydning, hvilken elite-ingeniørskole man bliver optaget på. Kommer man ind, er man i alle tilfælde sikret en virkelig god og alment brugbar ingeniøruddannelse.

Polyteknisk Læreanstalt (Ecole Polytechnique) er den mest prestigefyldte af alle ingeniørskolerne. I sit udgangspunkt er Ecole Polytechnique en militærskole dannet i 1794 for at uddanne officerer til tjeneste i artilleriet, ingeniørtropperne, til anlæg af veje og broer samt til bygning af krigs- og handelsskibe. I dag ansættes polyteknikere på høje og ansvarsfulde poster af teknisk, økonomisk eller videnskabelig art - både inden for forsvaret og i det civile liv.

Af andre prestigefyldte ingeniørskoler kan nævnes:

- Ecoles des Mines i Paris, Saint-Étienne og Nancy.

- Ecoles Centrales i Paris, Lyon, Nantes og Lille.

- Ecole des Ponts et Chaussées i Paris.

- Ecole Nationale Supérieure de l’Aéronautique et de l’Espace (SupAéro) i Toulouse.

- Ecole Supérieure d’Electricité (SupElec) i Gif-sur-Yvette.

- Ecole Supérieure d’Optique i Orsay.

- Ecoles Nationales Supérieures des Arts et Métiers (ENSAM).

- Ecoles Nationales Supérieures d’Ingénieur (ENSI).

- Ecoles Nationales Supérieures agronomiques (ENS).

- Institut National Agronomique i Paris-Grignon (INAPG).

Dertil kommer syv militærakademier, som uddanner ingeniører. Fire af disse skoler optager udenlandske studerende: Ecole polytechnique (Polyteknisk Læreanstalt), Ecole spéciale militaire i Saint-Cyr (Hærenes Akademi), Ecole de l’Air i Salon-de-Provence (Flyvevåbnets Akademi) og Ecole Navale (Søværnets Akademi) i Brest.

Hovedparten af ingeniørskolerne optager elever via en optagelsesprøve. Forinden skal man have fulgt et toårigt forberedelseskursus (naturvidenskabelig linje). Uddannelsen på ingeniørskolen varer tre år.

Visse skoler (20%) optager studerende direkte uden et forudgående forberedelseskursus. Uddannelsen varer 5 år, og de to års forberedelseskursus er her en integreret del i uddannelsen. Nogle skoler optager studerende efter ansøgning (sur dossier) eller på baggrund af, at man allerede har afsluttet en uddannelse (sur titre).

Omkring 15% af de studerende på ingeniørskolerne er udlændinge. Enkelte skoler udbyder undervisningsforløb eller optagelsesprøver særligt med henblik på at optage udenlandske studerende. Det gælder blandt andre: Ecoles Centrales, Ecole Polytechnique samt Institut National des Sciences Appliquées (INSA) i Lyon og i Toulouse.

Bemærk:

Titlen "ingeniør" er ikke en beskyttet titel - dvs. at enhver i princippet kan kalde sig for ingeniør. Derimod er titlen "ingénieur diplômé" i Frankrig beskyttet ved lov. Alle skoler, der udsteder eksamensbeviser med titlen "ingénieur diplômé", er under kontrol af Commission des Titres d’Ingénieurs (CTI). I komiteen sidder repræsentanter fra uddannelsessektoren og fra det private erhvervsliv.

På undervisningsområdet er Frankrig opdelt i en række administrative enheder, såkaldte académies. Hvert af de 30 akademier dækker et afgrænset geografisk område.

Liste over ingeniørskoler i hvert enkelt område (akademi)

Links:

- La Conférence des Grandes Ecoles

- Overbygningsuddannelser på eliteskolerne (den franske specialiserede masteruddannelse og MBA)

- Forskeruddannelser

Dernière modification : 10/03/2006

til top