Franske Film Mandage, Forår 2007 [fr]

Franske Film Mandage tager hul på sin 7. sæson den 5. februar i Grand Teatret.

Edito

Velkommen til den syvende sæson med franske filmmandage.

Som de fleste ved, er Frankrig det eneste europæiske land, hvor publikum ser

flere hjemmeproducerede film, end vi gør i Danmark. Derfor har det heller

ikke været vanskeligt at finde gode nye titler til forårssæsonen i Grand

Teatret.

Nærværende program åbnes med forpremiere på ’Nodevenderen’ (’La tourneuse de

pages’) af Denis Dercourt, som med stor finesse har orkestreret et

psykologisk drama med thriller-elementer.

Sæsonens anden forpremiere, Rachid Boucharebs ’Ærens dage’ (’Indigènes’), er

en af blot fem film, som konkurrerer om en Oscar for bedste ikke-amerikanske

film. Filmen omhandler et kompagni arabiske soldater, som kæmper under

Trikoloren under Anden Verdenskrig.

’Ærens dage’ er set af mere end to millioner franskmænd, heriblandt

præsident Jacques Chirac, som under indtryk af filmen fik sørget for, at

soldater fra de tidligere franske kolonier nu modtager samme pension som

deres franske våbenbrødre - mere end 60 år efter krigen.

Bemærkelsesværdige er også sæsonens mange Pariser-film. I ’Paris je t’aime’

har franske som udenlandske instruktører fået lov til at tage hvert deres

parisiske arrondissement under filmisk behandling.

Byernes by er ligeledes i fokus i ’Dans Paris’, som samtidig er en legesyg

hyldest til de gamle franske nybølgedage, mens Pascal Thomas’ ’Le grand

appartement’ præsenterer Paris, som de fleste nok forestiller sig den:

Spækket med libertinere og andet godtfolk samlet omkring caféens stambord.

Som altid viser de franske instruktører flair for eksotiske locations - i

dette program repræsenteret ved et par filmiske godbidder indspillet i

Indien og Armenien.

Og så bør det understregs, at franskkundskaber ikke er nogen forudsætning.

Forpremiererne - samt ’Paris je t’aime’ - vises med danske undertekster,

mens de øvrige film er forsynet med engelske undertekster.

Kim Foss

Direktør / Grand Teatret}

Program

PDF - 749.8 kb
Franske Film Mandage, Forår 2007
(PDF - 749.8 kb)
  • 5/2 - 17.00NODEVENDEREN / LA TOURNEUSE DE PAGES

Denis Dercourt, 2006.

  • 19/2 - 16.30PARIS JE T’AIME

Sandrew Metronome, 2006.

  • 26/2 - 17.00CHANGEMENT D’ADRESSE

Emmanuel Mouret, 2006.

  • 5/3 - 16.30QUAND J’ETAIS CHANTEUR

Xavier Giannoli, 2006.

  • 5/3 - 19.30 IL ETAIT UNE FOIS DANS L’OUED

Djamel Bensalah, 2005.

  • 12/3 - 17.00LE PRESSENTIMENT

Jean-Pierre Darroussin, 2006.

  • 19/3 - 17.00LA FILLE DU JUGE

William Karel, 2006.

  • 26/3 - 16.30LE VOYAGE EN ARMENIE

Robert Guédiguian, 2006.

  • 26/3 - 19.30DANS PARIS

Christophe Honoré, 2006.

  • 2/4 - 17.00L’INTOUCHABLE

Benoit Jacquot, 2006.

  • 16/4 - 16.30 ÆRENS DAGE / INDIGENES

Rachid Bouchareb, 2006.

  • 23/4 - 17.00LE GRAND APPARTEMENT

Pascal Thomas, 2006.

  • 30/4 - 17.00LE JOURNAL D’UN SUICIDE

Stanislav Stanojevic, 1972 & 2006.

Dernière modification : 11/10/2007

til top