Fransk deltagelse i redningsøvelsen ARGUS 2021 ud for Grønlands kyst [fr]

Patruljeskibet FULMAR, der har hjemme i franske St. Pierre-et-Miquelon ud for Canadas kyst, deltog i den årlige internationale SAREX ARGUS-øvelse ved Nuuk mellem den 21. og 24. juni 2021.

Sammen med det danske inspektionsfartøj HDMS EJNAR MIKKELSEN, den amerikanske kystvagts USCGC MAPLE og det lokale politipatruljefartøj SISAK øvede FULMAR eftersøgning- og redning til havs (SAR – Search and Rescue) og forureningsbekæmpelse. Air Greenlands EC-225 redningshelikopter og Nuuks brandvæsen deltog også i øvelsen.

Under opsyn af Arktis Kommando og JRCC (Joint Rescue Coordination Center) i Nuuk gennemførte enhederne manøvreøvelser, inden de kastede sig ud i en fase med øvelser under reelle redningsforhold, især i forbindelse med forureningsbekæmpelse, hvilket bidrog til at gøre redningsoperationerne mere realistiske. Dette gav FULMAR muligheden for afprøve et nyt trawlsystem til bekæmpelse af forurening - et udstyr, der aldrig tidligere er blevet afprøvet, og som vakte stor interesse hos vores danske og amerikanske allierede.
Den franske ambassades forsvarsmission i København forberedte FULMARs havneanløb i Nuuk, både før og efter øvelsen. Problemer i forhold til COVID-19 pandemien gjorde det vanskeligt, men takket være hjælpen fra Arktisk Kommando, gik havneanløbene godt.
SAREX ARGUS ud for Grønlands kyst er en unik mulighed for FULMAR, som året rundt står for det franske SAR-beredskab i St. Pierre-et-Miquelon. Øvelsen giver besætningen mulighed for at træne under reelle operationelle forhold og samtidig udvikle deres evne til at arbejde i en multinational sammenhæng med allierede nationer i Nordamerika og Arktis.
Læs mere (på fransk) => https://www.defense.gouv.fr/operations/actualites2/grand-nord-le-patrouilleur-fulmar-termine-sa-participation-a-l-exercice-argus-21-au-large-du-groenland

Dernière modification : 08/07/2021

til top