Fransk-danske udvekslingsprogram 2018-2019 [fr]

Caroline Ferrarri, Frankrigs ambassadør i Danmark, havde inviteret alle de danske gymnasier, som har deltaget i den første udgave af det fransk-danske udvekslingsprogram i løbet af skoleåret 2018-2019, til et møde på ambassaden.

Elever fra syv danske gymnasier var således mødt frem for at dele deres erfaringer gennem videoer, korte oplæg og fotoreportager og de fortalte med stor begejstring om deres oplevelser i Frankrig. Det var en fornøjelse at se den glæde, som de unge mennesker udstrålede, når de fortalte om deres observationer, deres nyetablerede venskaber og de bånd, som de har bevaret til deres franske kammerater.

Ambassadøren benyttede lejligheden til at takke de danske fransklærere, som i deres daglige arbejde gør en stor indsats for, at vores sprog bliver ved med at fremstå levende, moderne og attraktivt for de unge danskere.
Repræsentanter for Børne- og Undevisningsministeret opfordrede ligeledes de unge mennesker til at fortsætte deres franskundervisning, og understregede at den danske regering lægger stor vægt på det fransk-danske udvekslingsprogram, som fortsætter i skoleåret 2019-2020.

En stor tak til alle deltagerne for denne fine eftermiddag!

Dernière modification : 06/09/2019

til top