Frankrigs nye kurs bliver mere nordisk [fr]

Kronik af François Zimeray, Frankrigs Ambassadør i Danmark i Jyllands-Posten. 23/09-2017

Frankrigs nye kurs bliver mere nordisk. http://jyllands-posten.dk/debat/kro...

Det gjorde stort indtryk på mig hvor interesseret og lidenskabeligt danskerne fulgte Emmanuel Macron’s vej til magten. En lignende interesse gør sig gældende op til det tyske valg om få dage.

Jeg tror at alvoren er gået op for alle. I Frankrig blev de to store partier, der har domineret det politiske liv de sidste 35 år, stemt ud af valgkampen allerede i første runde af præsidentvalgets to omgange. En helt ny generation af politikere - Erasmusgenerationen - er kommet til magten. Den nye generation af politikere er mere internationalt stemt end nogensinde og den er fast besluttet på at ændre Frankrig og lade sig inspirere af det, der virker bedre andre steder. Det bedste eksempel er den franske arbejdsmarkedsreform, der blev taget fat på som en af de første og som er inspireret af danske erfaringer. Emnet stod øverst på dagsordenen på mødet den 7. juni mellem Lars Løkke Rasmussen og Emmanuel Macron. For at sige det kort, tror jeg man kan sige, at Frankrigs nye kurs bliver mere nordisk!

Det står klart for enhver, at franskmændene har valgt en præsident der afgjort er europæere. Hvorfor er det vigtigt? Fordi den Europæiske Union ikke kan reduceres til institutioner, der bliver kritiseret, nørklede forordninger og et ufuldkomment marked. Det er vigtigt at huske, at Europa er vores fælles historiske arv, der er blevet til gennem århundreder. EU er et unikt foretagende, som hviler på fælles værdier og idealer. Mens mange andre kulturer i verden hylder ekstremer – længere, højere, hurtigere – bygger vores samfund på en fin balance og mådehold. Andre steder i verden dominerer fascinationen af alt, der er nyt. Innovation er naturligvis også i højsædet i EU, men vi holder også liv i vores fortid, vores døde forfattere og vores gamle mursten. Vi lever, ikke mindst i Danmark, i en hårfin balance mellem de mere velstående og dem, der ikke har så meget, mellem arbejde og fritid, mellem industri og miljø. Vis mig et andet kontinent i verden, der på samme tid forener demokrati og frihed med lighed, social ligevægt og ikke-vold. Vi kan være stolte af denne kultur. Så stolte at den burde fejres og hyldes i en Europa Pride, for at forankre denne europæiske stolthed endnu dybere i folks bevidsthed. Hvor har vi opnået meget sammen! Jeg kan vidne om hvor meget Danmark har bidraget, og jeg er overbevist om, at vi vil fortsætte ad dette spor.

Den franske præsident gik til valg på at fremme et EU, der beskytter, på et fremskridtets EU. Men hvad betyder det egentlig?

Et EU der beskytter europæerne er en union som værner om vores sikkerhed, både indenfor og udenfor vores grænser. Jeg har læst, at præsident Trump ønsker et Europa, der i højere grad tager sin sikkerhed i egen hånd og jeg er, på det punkt, fuldstændig enig med ham. På dette område, som på mange andre, er Europa det mest oplagte niveau at samarbejde på. På det europæiske plan afgiver vi ikke suverænitet, men udvider den tværtimod ved at tage de udfordringer op, som ingen af EU’s medlemslande kan tage op alene. Men vi kan gøre mere og bedre. Vi kan for eksempel undgå spild ved at koordinere vores udgifter til at bekæmpe cyberkriminalitet og sørge for, at vore forskere har, hvad de skal bruge for at opfinde de teknologier, der skal beskytte os i fremtiden. Det er vigtigt for mig her at understrege, at Danmark og dets virksomheder har en rolle i denne nye forsvarsstrategi. Jeg er i øvrigt glad for – og Frankrig har støttet Danmark i denne henseende – at vi fandt en pragmatisk løsning, så Danmark kunne blive inden for Europol-samarbejdet, i fuld respekt for Danmarks særlige status i EU; vores politistyrker kan fortsat udveksle efterretninger og informationer indbyrdes.

Et europæisk samarbejde, der værner om europæerne, skal også kontrollere migrationsstrømmene – mere effektivt og mere værdigt. Det kan vi kun hvis vi har klare målsætninger og hvis vi handler fornuftigt.

Migranter, der søger hertil af økonomiske motiver, har ingen grund til at blive i Europa. Det betyder ikke, at intet er blevet gjort på dette område, tværtimod. På kort tid har vi gjort store fremskridt indenfor europæisk grænsebeskyttelse og kystbevogtning. Gennem et øget samarbejde med transit- og oprindelseslandene skal vi skal sætte en stopper for menneskesmuglerne, der lever af andres ulykke og som er med til at finansiere terrornetværk. Flygtninge derimod, det vil sige forfulgte kvinder og mænd på flugt fra krig, dem skylder vi gæstfrihed og medmenneskelighed. Antallet af flygtninge, der når til vores grænser, er i øvrigt faldet væsentligt. Men i Frankrig kan behandling af asylansøgninger tage op til to år. Det er en utilfredsstillende situation såvel for dem som for os. Den skaber usikkerhed og bremser deres integration. Frankrig ønsker derfor en dybtgående reform af asylsystemet med henblik på at halvere behandlingstiden.

Et europæisk samarbejde, der værner om europæerne, er også et samarbejde uden illoyal konkurrence mellem medlemslandene, især på det sociale område og på skatteområdet. Frankrigs præsident har i stærke vendinger givet udtryk for at vilkårene for udstationerede arbejdstagere var et ”forræderi mod den europæiske ånd". De friheder, der er fastsat i EU-traktaterne, især arbejdstagernes fri bevægelighed, skal ikke kunne give anledning til social dumping eller forringe vores sociale modeller. Frankrig ønsker derfor, at udstationering af arbejdstagere overholder et enkelt princip: ”lige løn for samme arbejde”. Det er heller ikke acceptabelt, at udenlandske virksomheder slet ikke betaler skat, selv om de tjener store beløb i Europa, som det er tilfældet for internetgiganterne. De kan i dag drage fordel af gunstige skatteaftaler i nogle medlemsstater, der undervejs tilegner sig rigdomme skabt andetsteds i Europa. Sammen med otte andre medlemsstater vil Frankrig sætte en stopper for disse uregelmæssigheder. I denne forbindelse vil jeg derfor også tage hatten af for EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og hendes modige arbejde.

Vores værdier kommer ikke kun til udtryk med ord, men også i høj grad gennem vores ’art de vivre” og gennem kvaliteten af de produkter vi forbruger. Dem må vi beskytte ved at forhandle afbalancerede handelsaftaler med de store internationale spillere. For Frankrig som for Danmark er det vigtigt at have sociale og miljømæssige normer på allerhøjeste niveau. Frankrig fremlægger i disse dage i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York et forslag til en International Pagt for Miljøet. Vi må ikke sælge ud af vores ambitioner og vi skal værne om vores kultur og vores forbrugere også når vi forhandler handelsaftaler for EU. Hvorfor skal vi åbne det europæiske marked for dem, der ikke åbner deres for vores virksomheder, vores tjenester og vores varer? Det handler hverken om protektionisme eller om ideologi, men om ikke at være naiv!

Når jeg ser de gamle sejlskibe, som ligger ved kajen i Nyhavn, kommer jeg ofte til at tænke på en allegori. Den Europæiske Union er som en af disse både, udtænkt af datidens skibsbyggere til at navigere i smult vande. Nu befinder båden sig imidlertid fanget i en frygtelig storm, hvor det gælder om at holde roret med fast hånd alt imens skibstømrerne tilpasser skuden til høj søgang, det vil sige til vor tids udfordringer.

Frankrig ønsker derfor at bidrage til at genrejse EU. EU skal i være stand til at modstå kriser og sætte sig op imod autoritære stater. Et EU, som tør stå fast på sine værdier og forsvare dets interesser, økonomisk, diplomatisk og militært. Efter det tyske valg er tiden inde til nye forslag, som placerer europæerne i hjertet af dette nye samarbejde. Detaljerne for dette samarbejde er endnu ikke kendt, men jeg er overbevist om at Danmark, hvis det ønsker det, har en vigtig rolle at spille.

Dernière modification : 25/09/2017

til top