Takket være et samarbejde med Realdania, kan du føgle med i en rundvisning på dansk af Palæet :
Nyt om det Thott’ske Palæ’s arkitektoniske historie
I oktober 2002 anmodede det franske udenrigsministerium på anbefaling af det Thott’ske Palæ’s "Videnskabelige komité"(1) kunsthistorikeren mag.art. Ulla Kjær, museumsinspektør ved Nationalmuseet og historikeren Eva Trein Nielsen om at lave en undersøgelse af det Thottske Palæs arkitektoniske historie fra (1683-1686) til vore dage.
I undersøgelsen har man lagt stor vægt på at benytte sig af de arkiver, som de to historikere har kunnet få adgang til.
Ved at læse komtesse Anna Sophie Schack født Rantzau’s private arkiver, der befinder sig på Rigsarkivet i København, har det været muligt at kaste lys over hidtil ukendte forhold.
Sædvanligvis har man (jf. Madame Louis Hermites værk "La vie d’un palais danois" Forlaget H. Hagerup 1933) tillagt arkitekten Nicolas Jardin de forandringer, der blev foretaget ved Palæet i det XVIII årh., både hvad angår de ydre og de indre ændringer, foretaget i 1763 og 1764 efter anmodning fra Otto Thott, der siden 1760 havde ejet slottet.
Ulla Kjær og Eva Trein Nielsens forskning har gjort det muligt at drage den konklusion, at Nicolas Jardin ganske rigtigt var ophavsmand til de ydre forandringer, men at de indre forandringer til gengæld var blevet udført nogle år tidligere af den franske arkitekt Christophe Jacob Vallois efter anmodning fra den daværende ejer komtesse Anna Sophie Schack.
Komtesse Schack købte Palæet på Kongens Nytorv i 1754 af grev Frederik-Christian Danneskjold. Hun beholdt det til sin død i 1760. Dernæst blev Palæet i henhold til hendes testamente solgt på auktion og erhvervet af Otto Thott.
Som Ulla Kjær og Eva Trein Nielsen siger i deres rapport er der ingen tvivl om at ændringen af hovedbygningens facade blev foretaget af arkitekt Nicolas Jardin, idet der eksisterer en radering af en af hans elever, G.E. Rosenberg, fra 1763, der forestiller facaden efter ændringen og er lavet efter en tegning af Nicolas Jardin fra samme år.
Men komtesse Schacks private arkiver omfatter talrige breve vedrørende det arbejde, der blev udført på Kongens Nytorv af den franske arkitekt Christophe Jacob Vallois (udbygning af fløjen langs Bredgade, indretning af "Runddelen" til beboelse, nyindretning af bel etagen, etc…). Efter sigende, forlod Christophe Jacob Vallois Danmark i november 1756 efter 2 års ophold og man går ud fra at arbejdet fortsatte et stykke tid efter hans afrejse, for som arkitekten skrev, "det tager tid at indrette et palæ korrekt især i en gammel bygning, således at det bliver anvendeligt".
Alt i alt og for at citere vore historikere, så havde Anna Sophie Schack startet ændringen af det barokke palæ, forankret som det var i det ceremonielle, til en moderne herskabsbolig i fransk stil, der i højere grad var baseret på selskabslivet og komfort.
(Overstættelse : Inger Bramming)
(1) Dette rådgivende udvalg, der blev nedsat i maj 2002, har som danske deltagere Steen Hvass, Hans Munk Hansen og Hanne Raabyemagle.
Ambassadens beliggenhed
Det Thott’ske Palæ ligger på Kongens Nytorv, tæt ved det maleriske Nyhavn, hvor både H.C.Andersen og Søren Kierkegaard engang havde til huse.
Ambassadens beliggenhed
I midten af Krinsen på Kongens Nytorv, statuen af Christian V, skabt af den franske billedhugger Lamoureux og rejst i slutningen af det 17. århundrede.
Ambassadens beliggenhed
Sommeraften ved Nyhavn.
Ambassadens beliggenhed
Ambassadens indre gård: "rundell", på fransk arkitekten Nicolas Jardin.
Ærestrappen
Ærestrappen er et imponerende og arkitektonisk harmonisk syn, der møder og fortryller den besøgende straks ved ankomsten. Den fører op til receptionslokalerne. Gelænderet er malet så det ligner marmor.
Ærestrappen
På væggen, et billedtæppe fra Gobelinfabrikken fra slutningen af det 17. århundrede, efter en skitse af maleren Coypel. Det forestiller "Mars’s triumf" og hang i begyndelsen af det 19. århundrede i Fontainebleau-slottet, som udsmykning for Pave Pius VII, mens han blev holdt fanget af Napoleon I. På anden afsats: buste af markis de Torcy, Frankrigs ambassadør ved kong Christian V’s hof i slutningen af det 17. århundrede. På sidste afsats: bemærk den smukke venezianske lygte og de to italienske malerier fra det 19. århundrede.
Den Røde Salon
Den første salon den besøgende træder ind i er den røde salon. Møblerne er fransk Regence (begyndelsen af det 18. århundrede). På væggen, et prægtigt billedtæppe fra Gobelinfabrikken, med det kongelige våbenskjold, fra begyndelsen af det 18. århundrede. Det forestiller "Dansen om guldkalven", en episode i Moses liv efter en skitse af den franske maler Poussin.
Gyldenløvesalonen
Gyldenløvesuiten, der befinder sig i en af palæets fløje, består af en salon og et soveværelse. Møblerne i salonen er Louis XVI - stil. På væggen to flamske billedtæpper fra det 17. århundrede, der beskriver to episoder fra Alexander den Stores felttog.
Gyldenløvesalonen
Den slagne Kong Porus beder Alexander om nåde.
Gyldenløvesalonen
Over kaminen, hvis stukudsmykning er Nicolas Jardins værk, portræt af ung kvinde fra slutningen af det 18. århundrede.
Gyldenløveværelset
Soveværelset i Gyldenløvesuiten er det eneste rum, hvor den oprindelige udsmykning fra slutningen af det 17. århundrede er bibeholdt: Bemærk søjlerne i imiteret marmor med korinthisk kapitæl og malerierne i basrelief.
Gyldenløveværelset
Malerier, på gylden baggrund, der forestiller putti, blomsterguirlander og perlekæder.
Gyldenløveværelset
Udsnit af et maleri der har bevaret sin ynde og uberørthed.
Gyldenløveværelset
I det tilstødende badeværelse minder den oprindelige udsmykning af kaminen om Christian Gyldenløve (1674-1703) og hans kongelige herkomst.
Den store salon
Den store salon eller musiksalonen, der er det største rum i palæet, har bibeholdt Nicolas Jardins udsmykninger fra 1760 på vægge og i loftet.
De blå møbler er franske, fra tiden mellem Louis XV og Louis XVI (omkring 1770) fra den berømte møbelsnedker Georges Jacob’s hånd.
De røde møbler er franske fra en senere periode, typisk Louis XVI.
På væggen, to store billedtæpper fra Gobelinfabrikkerne, fra begyndelsen af det 18. århundrede, der beskriver to episoder i Esthers liv.
Den store salon
Gobelin "La toilette d’Esther".
Billedtæppet mellem to Louis XVI kommoder forestiller Esther der gør sig i stand.
Den store salon eller musiksalonen
I nichen, en statue i terrakotta, der forestiller "en lille fløjtespillerske".
Den store salon eller musiksalonen
Over flyglet, et nyligt istandsat billedtæppe fra Gobelinfabrikken, fra 1799, der beskriver kentauren Nessus’s bortførelse af Déjanire.
Den dobbelte salon
De to rum blev samlet af en bue i slutningen af det 19. århundrede, hvor Baron Tage Reedtz-Thott foretog visse forandringer.
Den dobbelte salon
Over buen, Baron Tage Reedtz-Thott’s initialer.
Den dobbelte salon
Franske Louis XVI møbler. På væggen, et portræt af en dansk adelsmand, malt af Louis Tocqué (1696-1772), fransk maler, der arbejdede i København i 1758 og 1759.
Den dobbelte salon
Udsmykningen over dørene, (fra slutningen af det 19. århundrede) repræsenterer arkitekturen : facaden en miniature af det Thott’ske Palæ og et marinebillede, der fremkalder erindringen om Niels Juel, der opførte bygningen.
Den dobbelte salon
Blandt flere malerier af franske malere fra det 19. århundrede, et værk af Corot (1796-1845) : "le passeur".
Spisestuen
I spisestuen, der tidligere var Udenrigsminister (1892-1894), Baron Tage Reedts-Thott’s kontor, kan den besøgende opleve fransk borddækning. På væggen, et billedtæppe fra Beauvaisfabrikken, der forestiller en episode fra Don Quijote’s liv (18. århundrede).
Spisestuen
Kaminen, opført af Baron Tage Reedz-Thott i det 19. århundrede, er udsmykket med familiens våbenskjold. Ovenover hænger et portræt af Otto Thott, der købte palæet i 1760.
Spisestuen
Salonerne set en suite fra spisestuen til musiksalonen.